- Formalanalyse
- Betydnings- og socialanalyse
- Formalanalyse, Skulptur
- Formalanalyse, Arkitektur
Værktøjskasse Formalanalyse
Formålet med analysen:
Målet er at sige noget om et værks formelle træk: Hvad kan
vi se, og hvilken virkning har det? Formalanalysens fokus er altså værkets
interne organisering, det vil sige de dele værket består af og den måde de er placeret
i forhold til hinanden.
Komposition:
Hvilke kompositionslinjer er anvendt? (horisontale,
vertikale, diagonale).
Er det gyldne snit eller en symmetriakse brugt for at skabe
et fokus og/eller harmoni?
Hvilke former dominerer (cirkel, oval, kvadrat, rektangel,
trekant)?
Er kompositionen fx statisk eller dynamisk, harmonisk eller
disharmonisk, åben eller lukket?
Hvad er virkningen?
Rummet
Hvordan er rummet i værket?
Undertrykkes rummet eller skabes der en illusion om
tre-dimensionalitet (gennem overlapning,
repoussoir, gradienter)?
Er der tale om en tilstræbt naturalisme, eller fremkommer
den rumlige virkning kun via overlapning, størrelsesforskelle og farvevirkning?
(Fladt eller dybt rum)
Er rummet bygget op i forgrund, mellemgrund og baggrund?
Er der skabt dybde gennem indadgående linjer og perspektiv?
Evt. centralperspektiv? (Perspektiv betyder at billedelementerne er underlagt én
synsvinkel, personer og genstande bliver mindre i forhold til afstanden
og/eller indadgående linjer samles i et forsvindingspunkt).
Hvordan er synsvinklen? Hvor ser man rummet fra? (Frø-,
normal eller fugleperspektiv).
Hvordan bruges de rumskabende virkemidler? Som middel til at
skabe visuel enhed, eller som noget, der forvirrer blikket?
Hvad er resultatet?
Fladen, formen og
linjen
Er formerne tydelige eller ikke-tydelige?
Er de fladt eller rumligt formede?
Er der brugt en optisk gradient (detaljer i forgrund og
udviskning af formens klarhed i
baggrund)?
Hvordan anvendes linjen? Som kontur (der binder motivet til
fladen og betoner det dekorative, så plasticiteten forsvinder), som frigjort
fra fladen eller som indirekte sammenstød mellem flader, eller er de helt
fraværende?
Hvordan er de anvendte linjers form? (jævn, ujævn, kantede,
nervøse, rolige, bløde, ensartede).
Hvad er virkningen på billedets samlede udtryk?
Lyset og skyggen
Beskriv lyset i billedet.
Hvor kommer lyset fra? Er der tale om naturligt lys eller
belysningslys(evt. Fra lampe). Lyser objekterne selv (egetlys) eller er lyset
formgivende (danner skygger/form)?
Hvilken farve har lyset?
Hvor vigtig er lyskilden i forhold til den handling, der
udspiller sig i billedet?
Beskriv skyggerne i billedet.
Er der egenskygger og slagskygger?
Hvordan er skyggernes form (hårde, bløde, tydelige, svage,
naturlige, overdrevne)?
Hvilken farve har skyggerne?
Hvordan er forholdet mellem lys og skygge i billedet?
Hvordan påvirker lyset/skyggen den umiddelbare oplevelse af
billedet(stemning)?
Farven og maleteknik
Hvordan bruges farverne?
Benyttes der rene og ublandede eller brækkede farver?
Er der anvendt kontraster? Forholdet mellem lyse og mørke-,
kolde og varme-, rene og brækkede farver, eller er der brugt komplementærfarver
som kontrast?
Er der brugt farveperspektiv/optisk gradient (forhold mellem
varme og kolde farver)?
Er billedet bygget op i farveflader? Eller er farven omsluttet
af konturer og linjer?
Hvordan er farven lagt på? Hvilke redskaber er anvendt?
Hvilken virkning har det?
Malerstil:
Når man snakker om en malerstil, kan man undersøge
forskellige kunstværkers formelle fællestræk i forskellige perioder og ismer,
fx: Hvad er kendetegnende for middelalderens kunst i forhold til renæssancens
stil?
Værktøjskasse Betydningsanalyse
Beskrivelse
Hvilke motivdele (personer, dyr, ting, natur, abstrakte
former…) findes i billedet?
Hvilke handlinger indgår de i?
Opstår der særlige følelser og stemninger i samspillet
mellem de anvendte motivdele?
Hvilken motivverden (religiøs, verdslig, dagligdags, eventyr…)
Symboler
Hvad forestiller de, og hvilke betydninger dækker de over?
Forståelse
Hvilke holdninger, ideer eller tilværelsesforståelse
udtrykkes i billedet?
Hvad er motivets funktion (dekoration, meddelelse,
symbolsk)?
Hvilken situation er det skabt i?
Hvilken rolle har det spillet i den tid det er skabt i?
Hvilke åndlige eller kulturelle strømninger har det været en del af?
Hvilken stil tilhører det?
Værktøjskasse Socialanalyse
Baggrund for værkets tilblivelse
Hvem har bestilt værket? Hvem er modtager?
Ligger der en hensigt eller holdning bag? (ønske, interesse,
ideologi) Hvordan kommer det til udtryk?
Hvad er den historiske sammenhæng?
Værktøjskasse Formalanalyse skulptur
Ser på skulpturens
komposition (opbygning). Ikke alle analyse-punkter er lige relevante ved enhver
skulptur
Beskrivelse: Fakta og observation
Titel
Kunstner
Tilblivelsestidspunkt/årstal
Størrelse
Placering
Beskrivelse. Hvad
forestiller skulpturen?
Materiale, overflade og farve
Overflade (afhænger
af materiale)
Er den glat, ru, blank, mat, gennemsigtig, ujævn eller andet?
Taktile (berøringsmæssige) egenskaber
Er den glat, ru, blank, mat, gennemsigtig, ujævn eller andet?
Taktile (berøringsmæssige) egenskaber
Får man lyst til at røre ved den eller er den decideret
frastødende?
Lys og skygge (hænger sammen med overflade)
Lys og skygge (hænger sammen med overflade)
Reflekteres lyset?
Dannes der skarpe kontraster?
Farve
Dannes der skarpe kontraster?
Farve
Vækker farven opsigt eller er den diskret?
Får farven skulpturen til at virke ulækker,
appetitlig, dramatisk eller dekorativ?
Fremhæver eller undertrykker farven det
oprindelige materiale?
Hvilken betydning har det for oplevelsen af
skulpturens lethed og tyngde, lys/skygge?
Formgivning
Detaljegrad
Er skulpturen enkel eller med mange detaljer.
Giver den dermed et hurtigt helhedsbillede eller skal den nærstuderes?
Er skulpturen enkel eller med mange detaljer.
Giver den dermed et hurtigt helhedsbillede eller skal den nærstuderes?
Komposition/akser –balance
og bevægelse
Hvilke linjer kan der tegnes på figuren?
Er der primært lodrette eller vandrette akser?
Er der symmetri? (skaber ro/balance)?
Er der
diagonale/skrå akser der giver en dynamisk komposition (eksempelvis kontrapost:
skulptur hviler det ene ben, giver figuren en S-form, der skaber balance og
bevægelse på samme tid)?
Er der arbejdet bevidst med ubalance og med hvilken effekt? Statisk eller dynamisk.
Er der arbejdet bevidst med ubalance og med hvilken effekt? Statisk eller dynamisk.
Synsvinkel
Er beskuer nødt til at gå rundt om skulpturen
for at overskue sammenhængen eller kan man få et overblik fra én synsvinkel?
Er figuren frontal (har en tydelig for- og
bagside)?
Står den på en sokkel eller er den større end
dig så vi kun kan se den nedefra eller ses den i øjenhøjde?
Hvilket perspektiv ses den fra?
Massivitet/lethed
Er der noget der får værket til at virke let
eller tungt?
Skyldes virkningen det materialet eller formen?
Er skulpturen massiv/kompakt? Er den konveks
(har en udad-buende form)?
Eller er skulpturen hul, konkav (indadbunde som
en antenne)? Lethed kan også opnås ved mellemrum eller gennemsigtighed.
Rum- og
beskuerinddragelse
Vender skulpturen ud mod det rum den er i og
inddrager beskueren (kan gøres gennem et blik og gestik eller gennem en
spejling af beskueren i overfladen eller skulpturens taktile egenskaber, hvis
beskuer får lyst til at røre ved skulpturen)?
Eller virker den lukket og afvisende? Lukket
form eller åben form?
Sammenfatning/
konklusion. Hvordan virker alle underpunkterne i et samlet indtryk af
skulpturen?
Værktøjskasse, formalanalyse, arkitektur
Arkitektur handler om rum. Bygningen er placeret i et rum (et sted, en
gade, en by eller et landskab) men er også i sig selv et rum.
Grundlæggende kan man
stille spørgsmål som:
-
Hvordan spiller arkitekturen sammen med
omgivelserne?
-
Hvilken funktion har arkitekturen?
-
Hvordan arbejdes der med lys, lyd og farver?
-
Hvilke materialer og konstruktionsteknikker er
anvendt?
-
Hvilken stil eller periode tilhører
arkitekturen.
Nedenstående uddyber
de enkelte punkter.
Omgivelser
-
Ligger bygningen alene i landskabet eller
spiller den sammen med andre bygninger?
-
Spiller bygningen sammen med omgivelserne eller
står de i kontrast til hinanden?
-
Fremhæver de hinandens kvaliteter eller
overskygger de hinanden?
-
Hvordan er lyset?
-
Hvilke linjer og farver har omgivelserne?
Funktion
-
Hvad er det for en type bygning? (kirke, rådhus,
bolig …)
-
Hvad anvendes bygningen til? Har den en særlig
funktion?
-
Hvilke krav stiller bygningens funktion til
arkitekturen?
-
Er bygningen velfungerende?
-
Er der unødvendige rum?
-
Skal bygningen skærme mod kulde, sol, varme,
vind eller regn?
Konstruktion
Grundplanen
-
Hvordan er udformningen af grundplanen? Er den
tegnet ud fra geometriske former (cirkel, kvadrat eller en mere fri streg)
-
Er grundplanen evt. baseret på det græske eller
latinske kors?
-
Er grundplanen dynamisk eller statisk?
Rummene
-
Hvordan er rummene forbundet med hinanden?
-
Er de forskudte eller forbundet med en
midterakse?
-
Arbejdes der med menneskelige målestoksforhold
eller en monumentalmålestok?
Facade
Facade er bygningens ansigt. Her spejles bygningens funktion
ofte.
-
Hvordan ser facaden ud?
-
Er facaden åben og indbydende?
-
Hvordan tiltrækker facaden sig folks
opmærksomhed?
-
Er der horisontale (vandrette) og/eller
vertikale (lodrette) linjer? Eller er der buer?
-
Er der symmetri (midterakse)?
-
Er facaden dekoreret?
-
Er der geometriske former? (cirkel, kvadrat,
trekant)
-
Er der skarpe eller afrundede hjørner?
-
Hvordan er det samlede udtryk? (Roligt,
dynamisk, tyngde, lethed, hård, blød).
Materialer
Materialerne taler til sanserne
og er med til at give bygningen karakter. Materialernes overflade skal
understrege bygningens karakter.
-
Hvilke (hoved)materialer er brugt?
-
Passer materialerne ind i omgivelserne?
-
Ønsker man at få bygningen til at fremstå let
eller tung?
-
Hvordan er materialernes overflade? (ru, glat,
blank, mat, grov, fin, glitrende)?
-
Hvilket udtryk har materialerne (skrøbeligt,
hårdt, koldt, blødt, naturligt, solidt)?
-
Hvilken betydning har valget af materialet for,
hvordan lyset falder på bygningen?
Konstruktion
-
Hvilken teknik er brugt? Er bygningen eks. muret
op med mursten, samlet af færdige betonelementer eller tømret op i træ?
-
Er konstruktionen synlig eller skjult?
Udseende
Lys/skygge
Lyset er afgørende for vores opfattelse af rum. Det er med
til at forme rummet. Ved at ændre lyset i rummet, kan man skabe meget
forskellige oplevelser.
-
Hvor er lyskilderne?
-
Passer lyset til funktioner (det rummet skal
bruges til).
-
Bliver dagslyset udnyttet?
-
Er der tilføjet kunstigt lys?
Farver
-
Hvilken virkning har farverne på rummet eller
bygningen?
-
Får farverne bygningen til at virke let eller
tung, kølig eller varm, stor eller lille?
Samlet indtryk
-
Hvordan virker bygningen på dig?
-
Er den harmonisk bygget?
-
Hvordan virker bygningen (let, åben, tung, lukket,
lys og venlig eller mørk og afvisende osv.)
Stil
-
Hvornår er bygningen opført?
-
Hvilke ydre træk er karakteristisk for
bygningens periode?
-
Indgår der detaljer som eks. porte, tårne, døre,
vinduer, buer osv.?
-
Er der træk der peger fremad og er nyskabende
eller er det genbrug af tidligere virkemidler?
Ide
-
Hvem har finansieret byggeriet og ud fra hvilke
motiver eller idealer?
-
Hvilke ideer udtrykker det pågældende byggeri?
(magt, politik, levevilkår osv.)
-
Er bygningen et udtryk for et særligt
menneskesyn?
-
Undersøg evt. om der er idemæssige sammenhænge
mellem bygningens arkitektur og billedkunsten i den pågældende periode.
Så håber man da lige på at i har lavet det for en.. Det har i ikke.
SvarSlethej mads the spads
SvarSlethej med dig Karen
SvarSlet